I "Metaphors can kill" skamrider Lakoff som s�dvanligt sin egen model og g�r MEGET ud af at fort�lle, hvordan vores metaforer snyder og bedrager os. Jeg synes ikke rigtig, han har blik for hvor mange forskellige metaforer og fort�llinger, man udm�rket kan have i hovedet samtidigt; s� firkantede er synapserne da heller ikke. Men han har da ret i at FRAMING MATTERS, og is�r i sine konklusioner - at en fredsbev�gelse har brug for at kunne sige, hvad den er for og ikke kun, hvad den er imod. Jeg er i hvert fald fucking tr�t af selvgode demonstranter med rigtige meninger - Det synes netop at v�re folk, der forl�ngst og med gl�de har accepteret at "hvis I ikke er med os er I imod os." Det er egentlig en ganske behagelig position at kunne indtage, at l�ne sig tilbage og sige ok, s� v�lger jeg at v�re imod.
M�ske er det bedste man kan g�re nu at holde folk fast p� de metaforer (eller rettere de "frames"), de bruger. At holde regeringer og h�rledelser ansvarlige for at krigen bliver s� "kirurgisk" "ren" som det nu er muligt.
25.3.03
23.3.03
22.3.03
Nu har jeg f.eks. lige fundet dette link:
If you want to minimize the killing, stop resisting the war. Instead, do what you can to make the war transparent and to hold your government accountable for unnecessary deaths. Help the media and human rights organizations monitor the battlefield. Help them get reports and pictures to the people of your country and the world. Build an incentive system that will strengthen your government's will to spare lives.
Men har folk brug for at blive provokeret?
Det er mit klare indtryk nu at dem, der har brug for det - det er dem der r�ber h�jest p� fred. Dem, der g�r til antikrigsdemonstrationer med Che Guevara-bannere, dem, der sidder og hygger sig med en kop te, mens de synger "Give peace a chance..."
Jeg tror, at det at krigen ikke l�ngere er en mulighed men en realitet �ndrer alt. Jeg forst�r godt folk, som er frustrerede, vrede og meget skuffede. Men nu g�lder det om at krigen skal v�re forbi s� hurtigt som muligt, og det bliver den ikke ved bare at holde op af sig selv. Det bliver den kun ved at blive vundet eller tabt.
Der er ikke l�ngere nogen mening i at analysere HVORFOR Bush startede krigen. Det er ikke nyttigt (for noget andet end amerikansk indenrigspoltik) at p�vise skjulte dagsordener. Der er derimod brug for at S�TTE en dagsorden for hvad m�lene med krigen skal v�re.
Det er mit klare indtryk nu at dem, der har brug for det - det er dem der r�ber h�jest p� fred. Dem, der g�r til antikrigsdemonstrationer med Che Guevara-bannere, dem, der sidder og hygger sig med en kop te, mens de synger "Give peace a chance..."
Jeg tror, at det at krigen ikke l�ngere er en mulighed men en realitet �ndrer alt. Jeg forst�r godt folk, som er frustrerede, vrede og meget skuffede. Men nu g�lder det om at krigen skal v�re forbi s� hurtigt som muligt, og det bliver den ikke ved bare at holde op af sig selv. Det bliver den kun ved at blive vundet eller tabt.
Der er ikke l�ngere nogen mening i at analysere HVORFOR Bush startede krigen. Det er ikke nyttigt (for noget andet end amerikansk indenrigspoltik) at p�vise skjulte dagsordener. Der er derimod brug for at S�TTE en dagsorden for hvad m�lene med krigen skal v�re.
Mens jeg h�rte det et par �r gamle Space Brothers hit Shine fik jeg en ide om at lave en musik/propaganda video - man forestille sig George Bush smilende i slowmotion i forskellige situationer med (endnu mere smilende) Rumsfelder og Ricer og hvad de ellers hedder i den store glade republikanske familie til teksten "You have the bravest heart I've ever known / You have the strongest will I've seen..." osv. Jeg forestiller mig at det ville virke utroligt provokerende. Well, det kunne ogs� meget let komme til at virke satirisk p� den helt dumme overfladiske m�de.
N�. S� kom jeg til at t�nke p� de hyldestsange til Onkel Saddam, vi af og til f�r at se fra det statslige irakiske tv. Pludselig f�r jeg den id� at d�t m�ske er satire. T�nk hvis en del af det irakiske folk har humoristisk sans! Inden for hjemmets fire v�gge m� man vel kunne skrige af grin over disse pomadiserede m�nd i jakkes�t, som synger indf�lte k�rlighedssange til den store leder?
N�. S� kom jeg til at t�nke p� de hyldestsange til Onkel Saddam, vi af og til f�r at se fra det statslige irakiske tv. Pludselig f�r jeg den id� at d�t m�ske er satire. T�nk hvis en del af det irakiske folk har humoristisk sans! Inden for hjemmets fire v�gge m� man vel kunne skrige af grin over disse pomadiserede m�nd i jakkes�t, som synger indf�lte k�rlighedssange til den store leder?
21.3.03
Men jeg indr�mmer gerne at jeg er nyhedsjunkie. Jeg sidder hjemme og tv k�rer n�sten hele tiden. Hvad er det for en slags pirring? Svensk tv har i dette �jeblik en finsklydende milit�rperson til at fort�lle i lange lange baner om biologisk terrorisme. Hvorefter studiev�rten sp�rger om der er nogen som helst tegn p� at Irak har haft planer i den retning. N�. Men hvad skulle s� det hele til?
Nu har amerikanerne s� lavet deres egen Hvis Krigen Kommer, komplet med pjecer og websted og offentlige m�der Ready.gov. Men sagen er jo hvorvidt der er tale om vigtig information eller korrekt men uv�sentlige oplysninger, der mest virker ved at skabe frygt og derfor virker som propaganda.
Nu har amerikanerne s� lavet deres egen Hvis Krigen Kommer, komplet med pjecer og websted og offentlige m�der Ready.gov. Men sagen er jo hvorvidt der er tale om vigtig information eller korrekt men uv�sentlige oplysninger, der mest virker ved at skabe frygt og derfor virker som propaganda.
Ren� skriver at tv-stationernes konstante ekstraudsendelser om krigen er D�KNING i ordets egentlige betydning. Man har p� fornemmelsen at det mest �rlige ville v�re bare at s�tte et skilt p� sk�rmen eller et direkte billede af Baghdad. Derudover ved vi ikke hvad der sker. Resten er spekulationer. Underholdning.
20.3.03
48 timer senere. Nu er det Tony Blair der taler. Og det er sandelig noget helt andet. Og jeg ved slet ikke hvor meget det har med skuespil at g�re? Det er i hvert fald en mand som - som de netop siger nu - taler med stor indlevelse og et stort engagement.
Her er i�vrigt et link til en blog fra Baghdad.
Her er i�vrigt et link til en blog fra Baghdad.
18.3.03
Roubauds performative poesibegreb har dybe og �benlyse r�dder i Jakobsons opfattelse af sprogets poetiske funktion for s� vidt som en given tekst (udsagn) retter sig mod sin egen m�de at v�re budskab p�. [Jeg har lige h�rt Niels Lyngs�s forbl�ffende lidt kedelige genfort�lling af Jakobsons ber�mte Lingvistik/poetik-artikel iscenesat som en auto-telefondialog her. (Jeg ku godt ha undv�ret Gitte H�nning, Niels!!!)]
I Po�sie, etcetera: m�nageender det ud i en definition af poesien som "sprogets hukommelse" - en lettere underlig definition for en mand, der n�rer den st�rste mistro overfor metaforer. Det gentog han ogs� i dag ligesom han gentog sin lignelse med digteren/forfatteren (i hvert fald den oulipianske) som en rotte, der selv konstruerer den labyrint den med m�je og besv�r skal finde ud af.
I Po�sie, etcetera: m�nageender det ud i en definition af poesien som "sprogets hukommelse" - en lettere underlig definition for en mand, der n�rer den st�rste mistro overfor metaforer. Det gentog han ogs� i dag ligesom han gentog sin lignelse med digteren/forfatteren (i hvert fald den oulipianske) som en rotte, der selv konstruerer den labyrint den med m�je og besv�r skal finde ud af.
Hvilket sikkert ogs� er grunden til at Roubaud er rygende uenig med Cohen hvad ang�r opvurderingen af det korte overskuelige v�rk og i n�r sammenh�ng dermed poesien i det hele taget. Det at kunne fastholde l�serens opm�rksomhed over en meget l�ngere str�kning af tid end poesiens �jeblik er m�ske i virkeligheden den st�rste kunst.
Hvilket dog p� ikke n�dvendigvis modsiger Cohens lede ved alle de utallige tilf�lde af genbrug af det nittende �rhundredes kunstgreb, man desv�rre finder i (s�kaldt) moderne romaner.
Hvilket dog p� ikke n�dvendigvis modsiger Cohens lede ved alle de utallige tilf�lde af genbrug af det nittende �rhundredes kunstgreb, man desv�rre finder i (s�kaldt) moderne romaner.
Jacques Roubaud og Marcel Cohen i Forfatterforeningens lokaler i dag. Cohens prosa som insisterer p� kortheden som metode, p� historier der, som Per Aage observerede, pr�senterer en eller flere personer i en situation med bifurkationsmuligheder - som s� IKKE bliver forfulgt. Ligegyldigt hvor kedelig en s�dan historie er kan man ikke n� at falde i s�vn over den. Det er en m�de at aktivere l�seren p�: En l�ser er aldrig mere opm�rksom end n�r teksten starter og n�r den slutter.
Man kommer naturligt til at t�nke p� Borges og hans fam�se afskrivning af romanen som genre - hvorfor bruge oceaner af tid p� at skrive en bog hvis indhold kan opridses p� f� linier. Well, det oulipianske modstykke til det m�tte jo f�rt ud i sin logiske konsekvens v�re: hvorfor skrive noget som helst n�r man blot kan opstille en metode til at skrive det (og derved forlene det med en potentiel eksistens). I den forstand m�tte The Tapeworm Foundry v�re det ultimative oulipianske v�rk. Men som Roubaud p�peger, siger poesien det, den nu siger, ved at sige det - ved sin sigen. Ikke ved at beskrive v�rket, men ved at fremf�re det, hvadenten denne f�ren frem nu er mundtlig eller visuel.
Man kommer naturligt til at t�nke p� Borges og hans fam�se afskrivning af romanen som genre - hvorfor bruge oceaner af tid p� at skrive en bog hvis indhold kan opridses p� f� linier. Well, det oulipianske modstykke til det m�tte jo f�rt ud i sin logiske konsekvens v�re: hvorfor skrive noget som helst n�r man blot kan opstille en metode til at skrive det (og derved forlene det med en potentiel eksistens). I den forstand m�tte The Tapeworm Foundry v�re det ultimative oulipianske v�rk. Men som Roubaud p�peger, siger poesien det, den nu siger, ved at sige det - ved sin sigen. Ikke ved at beskrive v�rket, men ved at fremf�re det, hvadenten denne f�ren frem nu er mundtlig eller visuel.
16.3.03
Sidder og h�rer Claus Handbergs radioprogram om bibliofili. Jeg er uden tvivl bibliofil. M�ske er det derfor "Bogen" interesserer mig mindre og mindre. Og ikke bare den abstrakte "bog" men osse den gode almindelige danske normalbog. Til geng�ld er jeg besat af ideen om at have, have i h�nden, eje! Carnival eller Codex Seraphinianus
N�, nu er blogger.com nede, hvor irriterende
N�, nu er blogger.com nede, hvor irriterende
13.3.03
Jeg har siddet i aften og l�st forordet til Adam �gidius' udvalg af fransk poetik fra det 20. �rhundrede, hvor man bl.a. kan l�se
Hvabehar? Jeg HAR pr�vet at l�se en element�r l�rebog i kvantefysik og hvis ikke den matematik, der skal til for at forklare det, indeholder et "g�defuldt element", hvad kan det mon s� v�re for en slags g�defuldhed, der her er tale om? Der er ikke den ringeste tvivl om, at kvante- eller astrofysikken i liges� h�j grad eller (h�jst sandsynligt) i endnu h�jere grad ville opleves af en almindelig l�ser som g�defuld, uforst�elig og sv�r. Id�en om at det IKKE forholder sig s�dan m� vel stamme fra den videnskabsformidling og videnskabsjournalistik som mange af os kender, og som f�r os til at f�le, at vi s�dan nogen lunde har styr p� hvad det er for nogle paradokser fysikken pr�senterer os for. P� samme m�de kan selv den mest hermetiske poesi selvf�lgelig fortolkes og forklares og p� den m�de miste sin g�defuldhed. Men tanken er vel s�, at mens videnskaben ikke mister noget ved denne transformering, mister poesien selve det der g�r den til poesi.
Det virker som en naiv (men muligvis for de fleste af os n�dvendig) forst�else af hvad videnskab er og hvad den kan bruges til som erkendende redskab.
Tanken er vel s� osse at poesiens g�defuldhed best�r i at den ikke alene taler i et fremmedartet sprog, den taler osse i et sprog som ikke tager hensyn til logikkens love, at den er paradoksal i sin form ikke (kun) i sit indhold. Det er meget sv�rt at se hvordan det skal give mening. Hvordan kan en form v�re paradoksal?
Det virker som om den insisteren p� poesiens g�defuldhed ikke er meget andet end en st�ende licens til at vr�vle.
"Poesi sammenstilles i mange af antologiens tekster med den videnskabelige str�ben efter sandhed og erkendelse. Den samme g�de ligger if�lge Saint-John Perse til grund for b�de poesien og videnskaben, men poesien opleves af l�seren ofte selv som g�defuld (og uforst�elig og sv�r, som Roubaud siger). Skyldes dette, at poesi er en eksperimenterende sprogform, hvis forst�else ikke udelukkende baserer sig p� logik? Matematik og fysik kan munde ud i paradokser og ul�selighed, men indeholder ikke et g�defuldt element i sin udtryksform."
Hvabehar? Jeg HAR pr�vet at l�se en element�r l�rebog i kvantefysik og hvis ikke den matematik, der skal til for at forklare det, indeholder et "g�defuldt element", hvad kan det mon s� v�re for en slags g�defuldhed, der her er tale om? Der er ikke den ringeste tvivl om, at kvante- eller astrofysikken i liges� h�j grad eller (h�jst sandsynligt) i endnu h�jere grad ville opleves af en almindelig l�ser som g�defuld, uforst�elig og sv�r. Id�en om at det IKKE forholder sig s�dan m� vel stamme fra den videnskabsformidling og videnskabsjournalistik som mange af os kender, og som f�r os til at f�le, at vi s�dan nogen lunde har styr p� hvad det er for nogle paradokser fysikken pr�senterer os for. P� samme m�de kan selv den mest hermetiske poesi selvf�lgelig fortolkes og forklares og p� den m�de miste sin g�defuldhed. Men tanken er vel s�, at mens videnskaben ikke mister noget ved denne transformering, mister poesien selve det der g�r den til poesi.
Det virker som en naiv (men muligvis for de fleste af os n�dvendig) forst�else af hvad videnskab er og hvad den kan bruges til som erkendende redskab.
Tanken er vel s� osse at poesiens g�defuldhed best�r i at den ikke alene taler i et fremmedartet sprog, den taler osse i et sprog som ikke tager hensyn til logikkens love, at den er paradoksal i sin form ikke (kun) i sit indhold. Det er meget sv�rt at se hvordan det skal give mening. Hvordan kan en form v�re paradoksal?
Det virker som om den insisteren p� poesiens g�defuldhed ikke er meget andet end en st�ende licens til at vr�vle.
12.3.03
Litteraturkritikerne har alt for l�nge v�ret tilfredse med at fortolke litteraturen. Det er p� tide, at de tager del i at forandre den.
Ikke ved at beordre den i den ene eller den anden retning, men ved at holde op med at v�re medl�bere og i stedet blive modspillere. M�ske ligefrem konkurrenter.
Sp�rg ikke hvad litteraturen betyder, men hvad den g�r. Hvilken forskel den g�r.
(Denne forskel kan selvf�lgelig finde sted p� mikroniveau snarere end at v�re en stor social omv�ltende kraft (det er ikke klart om den kan finde sted p� andet end et mikroniveau)).
Ikke ved at beordre den i den ene eller den anden retning, men ved at holde op med at v�re medl�bere og i stedet blive modspillere. M�ske ligefrem konkurrenter.
Sp�rg ikke hvad litteraturen betyder, men hvad den g�r. Hvilken forskel den g�r.
(Denne forskel kan selvf�lgelig finde sted p� mikroniveau snarere end at v�re en stor social omv�ltende kraft (det er ikke klart om den kan finde sted p� andet end et mikroniveau)).
10.3.03
9.3.03
Det lader til at netudbyderen omsider har f�et taget sig sammen - hjemmesiden Hvis krigen kommer er nu oppe. Der er pt et problem med at downloade PDF-versionen. Det unders�ger jeg i morgen.
8.3.03
I samme �ndedrag: I hvilken forstand er "Hvis krigen kommer" et politisk skrift? Pjecen er selvf�lgelig hovedsagelig en (eller et?) objet trouv�, for det meste bare den oprindelige pjeces tekst, men med de mest sted-specifikke afsnit pillet ud og erstattet af �jenvidneberetninger fra Halabja, Hiroshima og Amariyah. P� hvilken m�de reflekterer de frem og tilbage p� hinanden? Ikke propagandistisk h�ber jeg. Siger de beretninger andet end "�h ja krig er ond og det g�r ud over folk, de kan d� af det"? Det h�ber jeg. Mere kan jeg ikke sige lige nu.
"Det politiske" som udgangspunkt for poesien? Men hvilket politisk? Hvaffornoget?
Musik og poesi på det rytmiske konservatorie i aften. Med politik som et genkommende emne (det fortrængtes genkomst?): Hos Peter Laugesen (og Singvogel) som en del af den endeløse strøm, en vigtig del selvfølgelig - gerne den del der leverer pointerne til slut. Hos Michael Burgess som velmenende og meget direkte kritik af de amerikanske magthavere. Hos en fantastisk morsom croonende Pablo som en slags sociologisk undersøgelse af f.eks. kontraktforholdet mellem stat og individ. Eller mellem deltager og arrangør i sponserede tv-udsendelser.
I forhold til det virkede ØKs oplæsninger/trædender i går fuldstændigt tandløse. Morsomme måske men hvor længe er det sjovt at tæske løs på billedet af den indadvendte selvoptagede digter - hvornår bliver det selv selvoptaget?
Musik og poesi på det rytmiske konservatorie i aften. Med politik som et genkommende emne (det fortrængtes genkomst?): Hos Peter Laugesen (og Singvogel) som en del af den endeløse strøm, en vigtig del selvfølgelig - gerne den del der leverer pointerne til slut. Hos Michael Burgess som velmenende og meget direkte kritik af de amerikanske magthavere. Hos en fantastisk morsom croonende Pablo som en slags sociologisk undersøgelse af f.eks. kontraktforholdet mellem stat og individ. Eller mellem deltager og arrangør i sponserede tv-udsendelser.
I forhold til det virkede ØKs oplæsninger/trædender i går fuldstændigt tandløse. Morsomme måske men hvor længe er det sjovt at tæske løs på billedet af den indadvendte selvoptagede digter - hvornår bliver det selv selvoptaget?
4.3.03
Jeg holder stadig mere af Satie. Og af Kenny G osse forresten. Lyt bare til Furniture music Det er ufatteligt morsomt.
En travl uge og en travl m�ned forude. Har f�et til opgave at overs�tte ti siders digte af Roubaud, som kommer til K�benhavn midt p� m�neden. (L�s mere her.)
F.eks. "Le boa"
- allo le boa?
allo le boa?
- no. Mahaut, la corbeau
- allo, pas boa?
- no no croa croa
- quoa?
- no no no pas boa croa croa croa mao la corbo
- je voa
...
osv. Det skal nok blive lystigt. S� skal jeg have "Hvis krigen kommer" lavet helt f�rdigt, helst inden krigen kommer. Og s� er der Cort�zar, som skal rettes til og sendes i trykken. Og s� er der projektet med kassen. Mere om det senere.
F.eks. "Le boa"
- allo le boa?
allo le boa?
- no. Mahaut, la corbeau
- allo, pas boa?
- no no croa croa
- quoa?
- no no no pas boa croa croa croa mao la corbo
- je voa
...
osv. Det skal nok blive lystigt. S� skal jeg have "Hvis krigen kommer" lavet helt f�rdigt, helst inden krigen kommer. Og s� er der Cort�zar, som skal rettes til og sendes i trykken. Og s� er der projektet med kassen. Mere om det senere.
2.3.03
Abonner på:
Opslag (Atom)